Tema

Biennalens tematiske rammer er følgende:

I.KROPPEN OG KØNNET. MODENS FACADER
II.VISUALITET. ORNAMENT, MØNSTER OG BILLEDE
III.MATERIALITET. NATURLIGHED, KUNSTIGHED OG MUTATION
IV.FUNKTIONALITET. KOMPONENTER OG REDSKABER
V.KONCEPTUELT KUNSTHÅNDVÆRK OG STATEMENT DESIGN
VI.HJEMLIGHED OG HUSHOLDNING
VII.ARBEJDSFÆRER
VIII.OFFENTLIGT DESIGN
IX.KOMMUNIKATIONSDESIGN OG BRANDING
X.PROTOTYPER TIL FREMTIDEN. FUTURISMER

UDDYBELSE AF DE TEMATISKE RAMMER

I. KROPPEN OG KØNNET. MODENS FACADER

Formgivning med udspring i kroppen og kønnet – formgivning, der indgår i den kønslige identitetsskabelse. Feminint, maskulint og derimellem. Med beklædning til begge køn som omdrejningspunktet. Tøj fra inderst til yderst – fra top til tå. Fra praktisk realisme til det monstrøse:uniformen/arbejdstøjet til tøj, der umuligt kan bæres. Mode som refleksion og nyfortolkning af kroppen og subjektet i verden. Smykket som sanselighed og repræsentation: magten, det ædle, det evige, kærligheden eller alt det modsatte. Smykket som moment i individets radikale differentiering og selviscenesættelse.

II. VISUALITET. ORNAMENT, MØNSTER OG BILLEDE

På tværs af fag og materialer: det der umiddelbart opfattes med øjet. Udfordring af det overleverede, fortolkning af tradition og folklore, eller modernitetsdyrkelse og fascination af det digitale. Mønsteret og ornamentet som abstraktion, metafor eller figurativ fortælling i tekstil, i keramik, glas m.m. Beholderens metamorfoser – beholderens billeder og associationer. Det storladne, overskuddet, gentagelsen eller det fabelagtige. Når det sete opfattes melodisk.

III. MATERIALITET. NATURLIGHED, KUNSTIGHED OG MUTATION

Om stoffet og materien. Som form. Som overflade. Materialer som grundstof/råstof eller forarbejdet/ raffineret. Overflade / substans. Ægthed eller kunstighed – opløsning af modsætninger. Materialerenhed eller kompleksitet. Statik, egenskaber og animeret form. Nogle materialer ”kan selv” og ”vil selv” – andre kan styres og ledes. Om håndens arbejde og nærhed til stoffet. Om teknologi og nye materialer. Bæredygtige møbeleksperimenter. Muterende materialer, produktudvikling af nye identiteter. Overfladerne som oplevelse, overfladernes ”dybe” betydninger.

IV. FUNKTIONALITET. KOMPONENTER OG REDSKABER

Design der løser et problem. Design der forbedrer, forandrer og udvikles løbende. Teknisk apparatur, der forener høj funktionalitet og præcision med kommunikerende designattitude. Byggekomponenter og måleinstrumenter. Modeller til rumteknologi. Redskaber og værktøj til håndværksmæssig brug, til designprocesser m.m. Funktionelt design til bestemte målgrupper - design for handicappede, ældre og syge. Apparatur til kroppens helbredelse.

V. KONCEPTUELT KUNSTHÅNDVÆRK OG STATEMENT DESIGN

Fortællinger og billeddannelser. Når ideen, budskabet eller historien er det bærende. Kunsthåndværk og design som kritisk refleksion og materialiserede udsagn over hverdagslivet, nutidig konsumkultur og forbrugertrends, humanitære og samfundsmæssige forhold. Unika, der bevæger sig væk fra ”værket” og den entydige taleposition – beskueren som medaktør i betydningsdannelsen. Statement design som redesign af designikoner eller af dagligdagens produkttyper. Materialisering af etiske koncepter. Unika og designprodukter som avantgardistisk propaganda.

VI. HJEMLIGHED OG HUSHOLDNING

Om hverdag, rutiner og ritualer. Om at bo, spise, sove, elske, om samvær og fravær. Individualitet og fællesskab i boligens rum. Produkter til husholdningens funktioner: indkøb, madlavning, opbevaring, vask, rengøring og til den personlige pleje og hygiejne. Rekvisitter til spisebordet: servering – service. Tepotten, kanden og suppeterrinen: som unika eller industriel produktion. Armaturer. Køkkenet og det nye fokus på badeværelset og soveværelset. Møbler til hjemlighed: på sporet af nye typer. Radio og TV. Om liv og stil. Luksus og nødvendighed. Børnenes sfære: Legetøj.

VII. ARBEJDSFÆRER

Produkter til kontorets vide spektrum: fra mega-kontoret til det virtuelle nomadiske kontor, og herimellem ”klubben” og det rumligt overskuelige kontor. Arbejdsstationen og dens tilbehør. IT design, objekter til bordpladen, til opbevaringsfunktioner, til rumdeling, til undervisning, konference og kantine. Telekommunikation. Alternativer til det typiske ”corporate look”: letvægtsmøbler kendetegnet ved fleksibilitet, mobilitet og bærbarhed; den mobile opbevaringstrolley m.m.

VIII. OFFENTLIGT DESIGN

De postindustrielle byers konkurrence- og overlevelseskamp gennem blandt andet raffinering og profilering af deres urbane identitet giver ny aktualitet og mere samlende kritisk perspektiv på spørgsmålet om de danske byrums møblering, gadeinventar og visuelle kommunikation: rejser behovet for nyt design mellem husene, uanset kommunale myndigheders tøven. Transportforhold, transit og transportdesign er samtidig af vital betydning: fra sædets og grebets udformning til den større skala.

IX. KOMMUNIKATIONSDESIGN OG BRANDING

Når et budskab skal synliggøres og formidles gennem skrift og billeddannelse. På papir eller digitalt. I 2D eller 3 D. Snævert eller bredt. Som opdrag eller uafhængigt og kritisk. Grafisk kommunikation inden for alle opgavetyper: fra visitkortet, folderen og bogomslaget til den store skrift på muren. Logoer og corporate design som instrumenter for branding. Mangfoldiggjorte og massekommunikerende billeddannelser: den kulturelle, kommercielle og politiske plakat, produktreklamen m.m. Homepage æstetik. Forførelse kontra gennemsigtighed

X. PROTOTYPER TIL FREMTIDEN. FUTURISMER

Visioner, drømme og tanker om fremtiden for menneskeligt fællesskab, arbejde og individuel selvrealisering – fra det lokale til det globale. Gerne materialiseret som store objekter. Opfindelser, ressourcebevidsthed og bæredygtighed. ”Planetreddere”, teknologiske væsener eller konkrete hjælpeprojekter. Eller blot det simple produkt, der løser et stort problem for de mange. - Gennem deres unika og produkter, skitser og modeller ligger det i kunsthåndværkerens og designerens magt at forme spørgende, anfægtende, humoristiske eller tankeprovokerende bud, der retter sig indgribende mod fremtiden.

Kuratorerne: Lars Dybdahl og Ole Jensen